.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Otte projekter får i alt 86 mio. kr. til kompetenceudvikling
.
.

Morgendagens kompetencer: Otte projekter får støtte fra bestyrelsen

I april åbnede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for ansøgninger til puljen "Morgendagens kompetencer". Puljen på 86 mio. kr. er målrettet kompetenceløft-projekter inden for kvalificeret arbejdskraft, grøn omstilling og digitalisering.

Bestyrelsen fik 35 ansøgninger og har netop besluttet at støtte otte projekter.

EU's Socialfond medfinansierer indsatsen, der også støttes af decentrale erhvervsfremmemidler.

Læs beskrivelser af de støttede projekter på bestyrelsens hjemmeside ›
.
.
Kvalificeret arbejdskraft. Foto: Jesper Voldgaard
.

11,2 mio. kr. skal ruste nordjyske virksomheder til udfordringerne efter COVID-19

Et af de kompetenceudviklingsprojekter, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter, er det nordjyske "KOMPAS Nordjysk Kompetenceløft". 

Projektet får 11,2 mio. kr. til at gennemføre skræddersyet kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i mindre nordjyske virksomheder. 

Det er Erhvervshus Nordjylland, som står bag projektet - og her er forventningerne høje:

.

 Vi kommer ud til knap 150 virksomheder, hvor langt over 400 medarbejdere ventes at få umiddelbar gevinst af kompetenceløftet. På langt sigt har vi også store forventninger. Vi venter, at projektet rejser 74 nye arbejdspladser to år efter deltagelsen i projektet,” fortæller Mogens Christen Gade, der er bestyrelsesformand i Erhvervshus Nordjylland.

.
Læs nyheden om det nordjyske projekt på bestyrelsens hjemmeside ›
.
.
covid-19
.

Midlertidige ændringer i støtteberettigelsesreglerne for strukturfondsprojekter

Erhvervsstyrelsen har besluttet en række midlertidige ændringer i støtteberettigelsesreglerne for Regionalfonden og Socialfonden 2014-2020. De midlertidige ændringer skyldes den aktuelle COVID-19-krise.

Dokumentet bliver løbende opdateret. Erhvervsstyrelsen anbefaler derfor, at projekter og andre interesserede løbende holder sig opdateret via linket. Seneste revison er fra 23. september 2020.

Projekter, der har spørgsmål om de midlertidige ændringer i støtteberettigelsesreglerne, kan kontakte deres sagsbehandler i Erhvervsstyrelsen.

Find de midlertidige ændringer i støtteberettigelsesreglerne på Regionalt.dk ›
.
.
.

Ansøgningsfristen nærmer sig: På kanten af arbejdsmarkedet - flere i job

Billede fra Give Steel der arbejder med inklusion. Foto: Jesper Voldgaard. .

Netop nu kan operatører søge om op til 47,8 mio. kr. til at gennemføre inklusionsindsatser for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Operatører kan fx være offentlige myndigheder, selvejende institutioner, virksomheder, NGO’er og frivillige organisationer.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse modtager ansøgninger frem til den 20. oktober 2020 kl. 12.

EU's Socialfond medfinansierer indsatsen, der også støttes af decentrale erhvervsfremmemidler.

Læs mere om midlerne til inklusion på bestyrelsens hjemmeside ›
Download startpakke med relevant materiale til ansøgningen (zip) ›
.
.
I
.

COVID-19 har ændret skoledagen: Hjemsendelse gav sjællandsk EU-projekt nye muligheder

Underviserne på uddannelsesprojektet "Faglært med Fordel" på Sjælland måtte finde nye, digitale løsninger, da COVID-19 lukkede alt ned. Mange af dem har fungeret så godt, at de nu er blevet en fast en del af projektet, der er støttet af EU’s Socialfond.

.

 Det er underligt at skulle sige det, men COVID-19 udløste en masse nytænkning, som har været godt for ”Faglært med Fordel”. Underviserne udviklede nye metoder, mens de underviste. Både undervisere og elever har været med til at høste erfaringer, som kan være med til at kvalitetssikre de digitaliserede undervisningsforløb, der skal udvikles i projektet,” siger projektleder Elisabeth Østergaard Jensen fra EUC Nordvestsjælland. 

.
Læs hele historien om det sjællandske uddannelsesprojekt ›
.
.