.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Nyt fra Decentral Erhvervsfremme i Silkeborg - august 2019
.
.

Søg restmidler fra puljen til klyngekonsolidering

klynger .

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse besluttede i juni 2019 at genudbyde restmidlerne fra overgangspuljen til klyngekonsolidering i en ny ansøgningsrunde. Der er ca. 8 mio. kr. tilbage i puljen, som man altså kan søge om i anden ansøgningsrunde.

Ansøgningsfristen er den 9. september 2019 kl. 12.00. 

Puljen til klyngekonsolidering medfinansieres af EU's Regionalfond.

Læs mere om restmidlerne til klyngekonsolidering på regionalt.dk ›
.
.
.

Virksomhedsguiden - den nye, digitale erhvervsfremmeplatform

Lige inden sommerferien blev den nye erhvervsfremmeplatform Virksomhedsguiden lanceret. Platformen er et digitalt redskab til virksomheder, der skal give bedre adgang til vejledning og information om opstart, drift og udvikling af virksomhed.

Virksomhedsguiden samler vejledning på tværs af 16 forskellige myndigheder og seks erhvervshuse samt erhvervsfremmetilbud fra foreløbig over 80 aktører.

Platformen vil løbende blive opdateret og videreudviklet for både virksomheder og aktører i erhvervsfremmesystemet – alt sammen for at give virksomhederne relevant vejledning af høj kvalitet.

Besøg Virksomhedsguiden ›
. virksomhedsguiden-forside
.
.
.

Save the date: Workshops om innovationssamarbejder, uddannelse og iværksætteri

save-the-date .

Sammen med COWI og Pluss Leadership inviterer vi operatører til tematiserede workshops i efteråret. Vi holder tre workshops målrettet operatører, der arbejder inden for temaerne innovationssamarbejder, iværksætteri og uddannelse.

  • Uddannelse: Tirsdag den 29. oktober kl. 10-15 i Roskilde
  • Innovation: Tirsdag den 5. november kl. 10-15 i Horsens
  • Iværksætteri: Onsdag den 6. november kl. 10-15 i Odense

På de tre workshops vil COWI præsentere sine observationer, og der vil være mulighed for at netværke med andre operatører. Endelig vil det blive muligt at komme med inputs til den kommende strukturfondsperiode, der løber fra 2021-2027.

Deltagelse er gratis, og vi forventer at åbne for tilmelding i løbet af september. 

.
.
affaldsglas-naestved
.

Lovende sjællandsk samarbejde kan give lavere fjernvarmeregninger

Dansk Celleglas A/S og Næstved Fjernvarme har skabt et lovende samarbejde, der kan resultere i lavere fjernvarmeregninger i fremtiden.

Samarbejdet er et resultat af Næstved-projektet Bæredygtig Grøn Byudvikling, hvor man arbejder med at skabe nye løsninger og metoder, der kan sænke energiforbruget i kommunen.

Frem til februar 2020 tester Næstved Fjernvarme derfor det bæredygtige produkt Durapor - der består af 98 pct. affaldsglas - på en 18 meter lang renoveret fjernvarmestrækning under en græsplæne ved et offentligt boligbyggeri i Skovparken i Næstved. Traditionelt benyttes grus til den isolerende kappe rundt om fjernvarmerørene, men det giver et stort varmetab. I stedet benyttes Durapor, som i de foreløbige resultater har vist sig at reducere varmetabet langt bedre end fx grus.

Projektet er medfinansieret af EU's Regionalfond.

Læs hele historien på regionalt.dk ›
.
.
.

The Road Trip Project rejser gennem Europa

Fra den 29. august og en måned frem rejser otte unge europæere gennem Europa i minibus. To spændende ruter skal tilbagelægges i dele af Europas egne, der ikke normalt er så meget spot på.

Undervejs vil de unge møde lokalbefolkningen, besøge projekter, der gør en forskel lokalt, mærke stemningen og blive betaget af fantastiske landskaber.

Det er EU-Kommissionen, der står bag The Road Trip Project, som for anden gang skal sætte fokus på ukendte steder i Europa - og som munder ud i spændende, online rejseguides.

Følg de rejsende på Instagram ›
Læs mere om The Road Trip Project ›
. Roadtrip-logo2019
.
.