.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
.
.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter i alt 60 mio. kr. til iværksætteri

startup .

En stærkere iværksætterkultur, bedre adgang til kompetencer og flere risikovillige investorer fremhæves ofte som vigtige forhold, hvis flere danskere skal turde tage springet fra lønmodtager til iværksætter, og flere nye virksomheder skal vokse sig større.

Derfor afsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i alt 60 mio. kr. til tre indsatser, der skal fremme iværksætteri: 

  • 22,5 mio. kr. til rådgivning og vejledning af nye iværksættere
  • 30 mio. kr. til specialiseret rådgivning og støtte til vækstiværksættere
  • 7,5 mio. kr. til undervisning i iværksætteri

Indsatserne finansieres af EU's Socialfond og decentrale erhvervsfremmemidler.

Du kan læse mere om de tre indsatser i dette nyhedsbrev.

Læs nyheden om de to rådgivningsindsatser ›
Læs nyheden om undervisningsindsatsen ›
.
.

Informationsmøde i Middelfart om iværksætteri-indsatser

Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse holder informationsmøde om de tre iværksætter-indsatser, der netop er offentliggjort.

Informationsmødet finder sted i Middelfart onsdag den 19. juni kl. 13-16.

På mødet vil vi fortælle om baggrunden for de tre indsatser, og vi vil orientere om mulighederne for EU-tilskud. Endelig vil vi give gode råd til ansøgningsprocessen, og der vil også blive tid til networking med de andre deltagere.

Læs mere om mødet, og find link til tilmelding ›
.
.
.
.

Rådgivning og vejledning af nye iværksættere

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 22,5 mio. kr. til en operatør-indsats, der skal understøtte nye iværksættere i den første levetid, så virksomhedernes chancer for overlevelse og udvikling forbedres.

Operatører kan fx være erhvervshuse, erhvervskontorer eller erhvervsorganisationer eller et partnerskab mellem flere af de nævnte.

Find mere information om indsatsen på regionalt.dk ›
. spire
.
.
.

Specialiseret rådgivning og støtte til vækstiværksættere

raadgivning .

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen afsætter 30 mio. kr. til en rådgivningsindsats, der er målrettet iværksættere med et særligt skaleringspotentiale.

Målet er at øge antallet af iværksættere og forbedre overlevelsesraten, der er lavere i Danmark end OECD-gennemsnittet. 

Operatører kan søge om op til 30 mio. kr. til at gennemføre indsatsen, som medfinansieres af EU's Socialfond og decentrale erhvervsfremmemidler. 

Læs mere om indsatsen, og find link til ansøgningsskemaet på regionalt.dk ›
.
.
.

Spilbaseret undervisning skal give unge mod på at starte egen virksomhed

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 7,5 mio. kr. til en undervisningsindsats, der skal motivere flere unge til at blive iværksættere. Midlerne kan fx søges af uddannelsesinstitutioner.

Indsatsen vil have særligt fokus på udvikling og implementering af digitale metoder og -redskaber, som kan styrke undervisningen i iværksætteri. De nye redskaber, fx i form af computerbaserede spil, skal være med til at motivere de studerende og styrke deres engagement i iværksætterundervisningen.

Find flere oplysninger og link til ansøgningsskemaet på regionalt.dk ›
. undervisning
.
.