.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Nyt fra Decentral Erhvervsfremme i Silkeborg - juni 2019
.
.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse: 75 mio. kr. til øget konkurrencekraft i SMV'er

konkurrenceevne .

Danmark ligger under OECD-gennemsnittet, når det gælder andelen af virksomheder, som kommer ind i solide og vedvarende vækstforløb. Særligt blandt de mindre virksomheder er vækstraterne svingende.

En stor del af de danske virksomheder er familie- og ejerdrevne. Dertil kommer, at op mod 23.000 virksomheder ifølge en CBS-rapport skal gennem et generations- eller ejerskifte inden 2025

Derfor afsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu 75 mio. kr. til en indsats, der retter sig mod etablerede virksomheder, herunder ikke mindst ejer- og familieledede SMV’er. Den kommende indsats skal give vækstorienterede virksomheder mulighed for at øge deres fokus på og parathed til forretningsudvikling og skalering via rådgivning.

EU's Regionalfond medfinansierer indsatsen.

Læs mere om den kommende indsats, og find link til ansøgningsskemaet ›
.
.

30 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal øge eksportparatheden i SMV'er

Eksport er vigtig for danske virksomheders konkurrenceevne og er en drivende kraft i samfundsøkonomien. Men 90 pct. af eksporten drives af en mindre gruppe af store og mellemstore virksomheder. Samtidig har mange af de mindre virksomheder ingen eller begrænset eksport.

Derfor afsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu 30 mio. kr. til en indsats, der skal fremme eksportparatheden i SMV’er. Der vil være særligt fokus på virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, der som led i indsatsen bl.a. får bedre adgang til at trække på eksterne rådgivere med specialiseret viden om eksport og internationalisering.

Operatøren på indsatsen kan fx være et GTS, en erhvervsorganisation, en klyngeorganisation, et erhvervshus eller et erhvervskontor. 

Regionalfonden medfinansierer indsatsen, der skal øge eksportparatheden i SMV'er.

Læs mere om indsatsen på regionalt.dk, hvor du også finder link til ansøgningsskemaet ›
.
.
.
.

Informationsmøder om kvalificeret arbejdskraft

information .

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i sin udmøntningsplan for 2019 øremærket i alt 223,4 mio. kr. til temaet kvalificeret arbejdskraft. To ansøgningsrunder er allerede lanceret, og i den kommende tid forventes bestyrelsen at udmønte yderligere midler, der skal bidrage til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. 

Derfor holder sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse informationsmøder om de kommende indsatser. Informationsmøderne holdes i:

  • Sorø mandag den 1. juli 2019 kl. 13.00 - 16.00
  • Vejle tirsdag den 2. juli kl. 13.00 - 16.00
  • Odense torsdag den 15. august kl. 13.00 - 16.00.
Læs mere om informationsmøderne, og find link til tilmelding ›
.
.
.

Husk EU-logoet, når I kommunikerer

Når I modtager EU-tilskud til jeres projekt, følger der en kommunikationsforpligtelse med. Forpligtelsen betyder blandt andet, at I skal bruge EU-logo på projektrelevant materiale.

Læs mere om kommunikationsforpligtelsen, og download EU-logoer på regionalt.dk ›
. Logo EU_s Regionalfond og Socialfond
.
.