.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Nyt fra Regional Udvikling i Erhvervsstyrelsen - december 2018
.
.

Nyt erhvervsfremme-setup i Danmark

paragraf .

Fra 1. januar 2019 kommer offentlig erhvervsfremme til at se markant anderledes ud i Danmark.

Folketinget har i dag vedtaget en ny lov om erhvervsfremme, der betyder, at de regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges fra årsskiftet. I stedet etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der skal være garant for en mere efterspørgselsdrevet erhvervsfremmeindsats. 

Læs nyheden på regionalt.dk ›
.
.
defb-topbillede
.

Her er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Erhvervsminister Rasmus Jarlov har netop løftet sløret for, hvem der bliver formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Det er Jakob Riis, der er administrerende direktør i Falck A/S, som vil komme til at sidde for bordenden i den nye bestyrelse. Bestyrelsens øvrige 16 medlemmer er også blevet offentliggjort. 

Se sammensætningen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ›
.
.
.

Kommunikationsworkshops i Horsens og Roskilde

grafik-kommunikationsworkshops .

Den 20. og 22. november satte Erhvervsstyrelsen fokus på strukturfondsprojekters kommunikationsforpligtelse på to workshops i Roskilde og Horsens.

Programmet bød blandt andet på spændende oplæg om praktisk kommunikationsarbejde og pressehåndtering. I evalueringen af dagene kan vi se, at mange deltagere desuden var begejstrede for COWI's indslag om den interne kommunikation i strukturfondsprojekter. COWI's oplæg tog afsæt i den netop afsluttede midtvejsevaluering af programperioden 2014-2020.

På baggrund af den fine modtagelse af oplægget fra COWI forventer vi at arbejde videre med lignende arrangementer målrettet projektledere i 2019. 

Tak til alle deltagere!

Her kan du hente faktaark om projekters kommunikationsforpligtelse ›
.
.
.

Invitation til PRV-introduktion

Erhvervsstyrelsen inviterer strukturfondsprojekter til introduktion til projektrapporteringsværktøjet PRV.

Introduktionen finder sted i Silkeborg den 21. januar og i København den 22. januar 2019. Her vil vi gennemgå muligheder og funktioner i PRV, og vi vil komme med gode råd til afrapportering. 

Introduktionen er primært rettet mod medarbejdere i projekter, der skal afrapportere i PRV, men alle strukturfondsprojekter er velkomne.

Interesserede kan tilmelde sig introduktionen ved at benytte nedenstående link. Ved tilmelding beder vi jer angive projektnavn og journalnummer, dato for ønsket deltagelse samt navn og funktion på deltagere.

Tilmeld dig introduktion til PRV ›
. Kursusbillede
.
.
nytaar
.

Glædelig jul og godt nytår!

Erhvervsstyrelsen i Silkeborg ønsker alle samarbejdspartnere glædelig jul og godt nytår!

.
.