.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Nyt fra Regional Udvikling i Erhvervsstyrelsen - oktober 2018
.
.

TEMA

Invitation til workshop: Klar kommunikation om strukturfondsprojekter

Savner I idéer til, hvordan I spreder kendskabet til jeres strukturfondsprojekt? Så kom til kommunikationsworkshop i Roskilde den 20. november eller den 22. november i Horsens.

Vi har allieret os med eksperter fra Publico Kommunikation, og vi lover, at I går hjem med en køreklar kommunikationsplan og gode fif til, hvordan I fanger andres opmærksomhed på sociale medier og i pressen. 

Dagene vil, udover oplæg, byde på øvelser, sparring og bevægelse.

I kan læse mere om de spændende oplæg herunder.

Se det fulde program, og meld jer til her ›
.
.
.

Praktisk kommunikation om strukturfondsprojekter - behøver det være kedeligt?

livandersen-portraet .

Liv Andersen er kommunikationsrådgiver og udviklingschef hos Publico. Udover rollen som ordstyreren, der bringer os sikkert gennem dagen, vil Liv have ansvaret for workshoppens første oplæg.

I sit oplæg vil Liv sætte fokus på, hvordan I kan bruge projektets mål og målgruppe til at skabe relevant og værdifuld kommunikation.

Se og hør Liv fortælle om de fem h'er i projektkommunikation ›
.
.
.

Indhold til sociale medier der virker - hvordan?

Casper Svoldgaard er digital rådgiver hos Publico, og han arbejder dagligt med at omsætte de nyeste kommunikationstrends og -teknologier til værdifulde arbejdsredskaber.

På kommunikationsworkshoppen vil Caspers oplæg vise, hvorfor sociale medier er værdifulde til projektkommunikation. Sociale medier kan nemlig meget andet end at formidle kattevideoer og muffinsopskrifter. De er unikke til at skabe interaktion og begejstring - også for strukturfondsprojekter.

Se og hør Casper fortælle om sit SoMe-oplæg ›
. caspersvoldgaard-portraet
.
.
.

Pressearbejde i praksis - sådan fanger du journalistens opmærksomhed og får hul igennem

uffelyngaae-portraet .

Uffe Lyngaae er direktør og kommunikationsrådgiver i Publico. Uffe har mere end 17 års erfaring med at bearbejde journalister, vinkle nyheder og skabe opmærksomhed.

I sit oplæg vil Uffe blandt andet sætte fokus på journalisters arbejdsmetoder og mediernes væsentlighedskriterier. Begge dele er vigtige at have i baghovedet, når man vil sælge projekthistorier ind til medierne.

Se og hør Uffe fortælle om pressearbejde ›
.
.
.

TEMA

Ses vi til workshop om klar strukturfondskommunikation i november?

Vi håber, at I har lyst til at styrke jeres projektkommunikation i vores selskab. Enten i Roskilde den 20. november eller i Horsens den 22. november.

Deltagelse er gratis og kræver kun, at I melder jer til via linket herunder.

Meld jer til kommunikationsworkshoppen i Roskilde eller Horsens ›
.
.