.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Nyt fra Regional Udvikling i Erhversstyrelsen - september 2018
.
.

36 mio. kr. skal ruste SMV'er til digitalisering

digitalisering .

Projektet "Digital ledelseskultur" har netop fået tilsagn om 36,5 mio. kr. fra EU's Socialfond til en landsdækkende indsats, der skal give SMV'er et digitalt løft.

Det er UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, der i partnerskab med en række andre erhvervsakademier, universiteter, innovationsnetværk og erhvervsorganisationer, står bag projektet. Projektet forventer, at knap 1.400 ledere og nøglemedarbejdere fra næsten 800 SMV'er vil få styrket deres digitale kompetencer igennem skræddersyede udviklingsforløb.

Indsatsen indgår i initiativet SMV:Digital, som er en del af regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst.

Læs pressemeddelelsen om Digital ledelseskultur ›
.
.
.

I tvivl om løntype? Brug vores beslutningstræer

Erhvervsstyrelsen arbejder hele tiden på at gøre det lettere at administrere strukturfondsprojekter. Som noget nyt har vi lavet to beslutningstræer for løntyper.

Beslutningstræerne skal gøre det nemt og overskueligt for tilskudsmodtagere at finde ud af, hvilken løntype den enkelte projektdeltager eller -medarbejder skal oprettes under i projektet.

Vi har også lavet to skemaer, der giver et hurtigt overblik over, hvilke lønudgifter der er støtteberettigede for den enkelte løntype.

Find beslutningstræer og vejledningsskemaer ›
. beslutningstrae
.
.
.

Save the date: Kommunikationsdage for projekter

talebobler-eu .

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 20. eller 22. november 2018, hvor vi inviterer strukturfondsprojekter til at deltage i kommunikationsdag i enten Roskilde eller Horsens.

Her vil projekter få værktøjer til at udforme kommunikationsplan, blive klædt på til at bruge sociale medier til strukturfondskommunikation og til at håndtere pressen og meget, meget mere. 

Deltagelse i den øst- eller vestdanske kommunikationsdag er gratis, og vi forventer at åbne for tilmelding medio oktober.

.
.
.

Søg regionalfondsmidler til bæredygtig, grøn byudvikling

Netop nu kan kommuner med byer, der har mere end 30.000 indbyggere, søge om regionalfondsmidler til bæredygtig, grøn byudvikling. Der er stadig 19 mio. kr. tilbage i puljen, og vi opfordrer derfor interesserede kommuner til at ansøge hurtigst muligt.

Det er et krav for at komme i betragtning til midlerne, at kommunen har en helhedsorienteret bystrategi, der udstikker rammerne for den fremtidige byudvikling.

Læs mere om EU-midlerne til bæredygtig, grøn byudvikling ›
. Bæredygtig byudvikling illustration
.
.
logo-regstat
.

Besøg den regionale statistikbank

I den regionale statistikbank finder du aktuelle tal for vækst, velstand og beskæftigelse, iværksætteri, innovation og uddannelse i regionerne.

Statistikbanken opdateres løbende med nye tal. I statistikbanken kan du danne egne grafer og danmarkskort eller downloade tallene og lave din egen grafik.

Læs mere og besøg den regionale statistikbank ›
.
.