.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Nyt fra Regional Udvikling i Erhvervsstyrelsen - januar 2018
.

Ny frist på ansøgningsrunden om social inklusion

Vi har forlænget ansøgningsfristen på den aktuelle ansøgningsrunde om social inklusion under den nationale pulje af socialfondsmidler.

Den nye frist for at indsende ansøgninger er tirsdag den 6. februar 2018 kl. 12.00.

Læs mere om ansøgningsrunden på regionalt.dk ›
.
effektkaede-esf3
.
.
.

Næstved Kommune får 7,8 mio. kr. fra Regionalfonden til bæredygtig, grøn byudvikling

Bæredygtig byudvikling illustration .

Næstved Kommune har netop fået tilsagn om i alt ca. 7,8 mio. kr. i EU-medfinansiering til indsatser, der skal bidrage til bæredygtig, grøn byudvikling.

Investeringen fra Regionalfonden skal bruges til at øge antallet af innovative SMV'er, der udvikler markedsrettede løsninger til bedre genanvendelse af byggeaffald. Samtidig vil kommunen arbejde målrettet med affaldsoptimering og med at reducere energiforbruget i byen gennem smarte it-løsninger, brugerbåret innovation og implementering af nye teknologier.

Udover et årligt fald i CO2-udledningen forventer Næstved Kommune, at 50 SMV'er vil deltage i projektet, og at mindst seks nye metoder eller teknologier vil blive afprøvet i projektperioden.

Læs mere om projektet i Næstved på kommunens hjemmeside ›
Læs TV ØST-omtalen af projektet ›
.
.
.

21 mio. kr. til undervisningsindsats fra EU's Socialfond

To nye projekter skal øge antallet af selvstændige gennem en landsdækkende undervisningsindsats i iværksætteri. Projekterne har netop fået tilsagn om i alt 21,3 mio. kr. i medfinansiering fra EU’s Socialfond.

Læs pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet ›
. undervisning
.
.

Du kan stadig nå at melde dig til infomødet om cirkulære forretningsmodeller

Tirsdag den 16. januar 2018 kl. 13 - 15 holder Erhvervsstyrelsen i Silkeborg informationsmøde om den landsdækkende indsats, der skal forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i SMV'er.

Hvis du ikke allerede har meldt dig til informationsmødet, kan du stadig nå det. 

Læs mere om informationsmødet og tilmeld dig ›
Find flere oplysninger om ansøgningsrunden ›
.
effektkæde_regionalfonden3
.
.
.

Opdaterede forbrugsgrafer på hjemmesiden

grafik-forbrugsoversigt .

Vi har netop opdateret forbrugsgraferne på regionalt.dk. Graferne viser det aktuelle forbrug af strukturfondsmidler i Danmark. 

Du kan få et aktuelt billede af, hvordan det går med udmøntningen af midler på landsplan og i de enkelte regioner, og du kan også se forbruget fordelt på prioritetsakser.

Graferne er opdateret med data pr. 31. december 2017.

Følg forbruget af regionalfondsmidler ›
Se forbruget af socialfondsmidler ›
.
.
.

2018-standardsats for løn

Hvert år reguleres standardsatsen for løn. I 2018 er satsen 116,21 kr.

.
.
.

Er du tilfreds med vores nyhedsbreve?

I øjeblikket undersøger vi tilfredsheden med vores nyhedsbreve. Det vil være en stor hjælp for os, hvis du vil give dit besyv med. Det tager ca. to minutter.

På forhånd tak for din hjælp!

Deltag i tilfredshedsundersøgelsen ›
. feedback-ikon
.
.