.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Google Chrome stopper understøttelse af Java
.

Google Chrome stopper Java understøttelse

Google har meldt ud at de fra april 2015 vil stoppe med at understøtte Java i Chrome. Udfasningen sker gradvist ved at Chrome i længere tid har krævet brugerens tilladelse for at køre Java. Fra april 2015 vil Java understøttelsen helt udgå. Læs mere her

.
.

NemID medarbejdersignatur vil være påvirket

Bruger du NemID medarbejdersignatur med nøglefil i en Chrome browser, skal du skifte til en anden browser fra april 2015.

Årsagen er, at Java fortsat er nødvendig for denne løsning. NemID med nøglekort bruger en JavaScript løsning, der fortsat vil virke i Chrome. Det er forventet, at overgangen er gennemført inden april 2015, hvorfor nøglekortsbrugere ikke vil få problemer i forbindelse med udfasningen af support for Java i Chrome.

Har du også en NemID hardware løsning vil du heller ikke kunne fortsætte med at bruge Google Chrome. 

.
.

Hvad kan jeg gøre?

Du har to muligheder: Du kan bruge en anden webbrowser eller du kan bruge nøglekortsløsningen.

Hvilke browsere er understøttede?

Du kan finde oversigten over browsere, som Nets DanID understøtter. Andre browsere der understøtter NPAPI kan muligvis også fungere. Du kan se liste af understøttede browsere her

Hvordan bestiller jeg en Nøglekorts-medarbejdersignatur?

Hvis du er administrator, kan du i selvbetjeningen i medarbejdersignatur.dk bestille en nøglekorts- medarbejdersignatur til dine medarbejdere og dig selv. Du kan have både en nøglefilsløsning og en nøglekortsløsning samtidig og med din nøglekortsløsning vil du have de samme adgange og rettigheder, som når du logger på med din nøglefilsløsning.

For at bestille et nøglekort til en medarbejder skal du logge ind på medarbejdersignatur.dk og finde medarbejderen under ”Administrer medarbejder”. Herefter vil det være mulig at vælge en medarbejder og tilføje en ny medarbejdersignatur.

Hvis du ikke er administrator, må du henvende dig til din administrator og få hjælp.

.
.

Hvornår ophøre Google Chrome helt præcist med at understøtte Java?

Det er ikke muligt at se en præcis release dato på Goolges websider. Chrome version 42 er kommet i beta release den 10. marts og indeholder den varslede ændring. Dette betyder, at man kan forvente at denne version bliver officelt releaset midt i april, 2015. 

.
.

Hvordan vil jeg opleve den manglende understøttelse i Google Chrome?

Uanset om du allerede har java på din PC eller ej, vil Chrome vise en besked, som siger at ”Java er nødvendigt…” sammen med en knap til installation af java plugin. Desværre kan problemet med Chrome ikke løses ved at installere java.

.
.